VEDTÆGTER
§ 1 Navn
Stk. 1 Foreningens navn er Internationalt Certificerede Ammekonsulenter i Danmark, DACLC (Danish Association of Certified Lactation Consultants).
§ 2 Formål
Stk. 1 Det er foreningens formål:
Stk. 2 For at opfylde formålet stræber DACLC efter at:
Stk. 3 DACLC arbejder indenfor rammerne af WHO-kodeks om markedsføring af modermælkserstatning
§ 3 Medlemmer
Stk. 1 Som medlemmer kan optages alle, der har en gældende IBCLC certifikation.
§ 4 Indmeldelse
Stk. 1 Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket, som sendes til kassereren i bestyrelsen. Kopi af IBCLC certifikation vedlægges.
Stk. 2 Medlemmerne skal indsende kopi af bevis på IBCLC recertifikation hvert 5. år.
Stk. 3 Medlemskabet løber for 1 år ad gangen fra 1. april og er gyldigt, når kontingentet er betalt.
§ 5 Udmeldelse
Stk. 1 Medlemskabet ophører ved udmeldelse, død, ophævelse af medlemskab eller eksklusion.
Stk. 2 Udmeldelse skal ske med mindst 1 måneds varsel til udgangen af et kontingentår. Udmeldelse foregår skriftligt via email eller brev til kassereren, som bekræfter udmeldelsen via emai.l
§ 6 Ophævelse
Stk. 1 Bestyrelsen kan ophæve et medlemskab, hvis medlemmet ikke har betalt kontingent 3 måneder efter betalingsfristen. Der sendes forinden 2 påmindelser via e-mail. Medlemmet orienteres om ophævelsen af medlemskabet pr. brev.
Stk. 2 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem fra foreningen, hvis medlemmet bliver frataget sin IBCLC certifikation pga. overtrædelse af IBCLCs ’Code of Ethics’.
Stk. 3 Ved genoptagelse af medlemskab efter ophævelse jf. stk. 1 skal der betales fuld kontingentrestance.
§ 7 Kontingent
Stk. 1 Generalforsamlingen fastsætter kontingentet for DACLC
Stk. 2 Kontingent opkræves pr 1. april for et år ad gangen. Ved indmeldelse ml. 1. oktober og 1. april betales halvt kontingent. Ved genindmeldelse indenfor et år betales fuldt kontingent.
§ 8 Generalforsamlingen
Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2 Generalforsamlingen afholdes en gang årligt inden udgangen af februar måned.
Stk. 3 Indkaldelse med angivelse af fastlagt tidspunkt og dagsorden skal ske senest 4 uger før afholdelsen. Bestyrelsen indkalder generalforsamlingen.
Stk. 4 Dagsordenpunkter, inkl forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. januar.
Stk. 5 Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen
Stk. 6 Kun aktive betalende medlemmer kan stemme og er valgbare til bestyrelsen. Hvert aktivt medlem har en stemme.
Stk. 7 En generalforsamling, som har været indkaldt i henhold til vedtægterne, er beslutningsdygtig uanset antallet af stemmeberettigede deltagere.
Stk. 8 Ved afstemninger gælder som hovedregel simpelt flertal, undtagen ændringer af vedtægter (§ 14) og opløsning af foreningen (§ 15).
Stk. 9 Dirigenten for generalforsamlingen må ikke være medlem af bestyrelsen.
Stk. 10 Generalforsamlingen har altid følgende punkter på dagsordenen:
- Valg af dirigent og referent
- Godkendelse af dagsorden
- Valg af stemmetællere
- Årsberetning
- Godkendelse af regnskab for sidste år
- Godkendelse af arbejdsplan for det kommende år
- Godkendelse af budget for kommende år, inklusiv kontingentfastsættelse
- Valg af formand (ulige år)
- Valg af bestyrelsesmedlemmer (2 i lige år og 2 i ulige) og suppleanter om muligt
- Valg af revisorog revisorsuppleant
- Nedsættelse af evt. arbejdsgrupper
- Eventuelt
§ 9 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet anmodning herom til formanden.
Stk. 2 Ved indkaldelsen skal angives det dagsordenspunkt, som bestyrelsen/medlemmerne ønsker drøftet.
Stk. 3 Den ekstraordinære generalforsamling skal finde sted senest 1 måned efter, at den er begæret.
Stk. 4 Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.
§ 10 Bestyrelsen
Stk. 1 Bestyrelsen består af formanden og 4 bestyrelsesmedlemmer og om muligt 2 suppleanter uden stemmeret.
Stk. 2 Formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Suppleanter vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3 Formanden vælges på generalforsamlingen. Resten af bestyrelsen konstitueres umiddelbart efter generalforsamlingen og tillidsposterne gælder frem til næste generalforsamling. Hvis formanden fratræder i utide, overtager næstformanden indtil næste generalforsamling.
Stk. 4 Bestyrelsen består af:
Stk. 5 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6 Bestyrelsen tegnes af formand, næstformand og kasserer.
§ 11 Bestyrelsens opgaver
Stk. 1 Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 2 Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af årsberetning, regnskab, forslag til arbejdsplan for kommende år og budget.
Stk. 3 Bestyrelsen udpeger medlemmer af DACLC til at repræsentere foreningen i forskellige sammenhænge. Repræsentanten behøver ikke være medlem af bestyrelsen.
§ 12 Valg
Stk. 1 Valg til bestyrelsen finder sted på generalforsamlingen. 2 medlemmer er på valg i lige år og 2 i ulige år. Formanden er på valg i ulige år.
Stk. 2 Kandidater til bestyrelsen melder sig på generalforsamlingen.
Stk. 3 Valget foregår ved skriftlig afstemning.
Stk. 4 Hvert stemmeberettiget medlem må afgive en stemme til formandsposten og stemme på max. 4 personer til bestyrelsen.
Stk. 5 Valget afgøres ved stemmeflertal. De 2 kandidater, der modtager flest stemmer bliver ordinære bestyrelsesmedlemmer. De følgende 2 bliver suppleanter.
§ 13 Revisor
Stk. 1 Revisor og revisorsuppleant vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen.
§ 14 Vedtægtsændringer
Stk. 1 Vedtægtsændringer for DACLC vedtages af generalforsamlingen.
Stk. 2 Ændringer af vedtægterne kan foretages af generalforsamlingen med 2/3 flertal af de stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 3 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, hvor de vedtages.
§ 15 Opløsning
Stk. 1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på 2 hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2 Foreningens eventuelle formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål, eller til andre almennyttige formål. Beslutningen om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
§ 16 Ikrafttrædelse
Stk. 1 Vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling 23. november 2006 og træder i kraft samme dato.
Senest revideret februar 2011
|